12 Aug - 16 Aug
Tórshavn (capital)
Free
Myndlist

Kunstudstilling DRØMMEN OM ET LANDSKAB – en sanselig erindring

x

Den danske billedkunstner Ingrid Møller udstiller i Smidjan I Lituvik, Tórshavn.

 

Udstillingen kan ses d. 12.-16. august og er åben alle dage fra 12.00 – 18.00

 

Fernisering fredag d. 12. august 2022  kl. 15.00 ­– 18.00

 

Alle er velkommen.

 

 

Tema og inspiration for udstillingen

Vi har alle oplevet et sted i naturen, et afgrænset sted – et landskab,

som vi husker tilbage på og prøver at genkalde os i erindringen.

Steder som vi drømmer os hen til, længes imod, steder som har fået

betydning for os, og som vi gerne vil dele med andre.

 

Efter mange års rejser, kortere og længere ophold på Færøerne er jeg blevet fyldt med disse stærke sanseindtryk. Det er oplevelser og indtryk som er svære at beskrive med ord og som jeg derfor har stort behov for at udtrykke visuelt.

 

Jeg er optaget af landskabets rum og naturens former og farver. Jeg arbejder i et ekspressivt formsprog. Mit udtryk bevæger sig i spændingsfeltet mellem det naturalistiske og det abstrakte.

Resultatet er en sanselig erindring – drømmen om et sted.

 

Tom Jørgensen, der er kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen, skriver om hendes billeder: ” Ingrid Møller har valgt sin helt egen vej. En vej, som er figurativ, men samtidigt med tydelige abstrakte elementer og med masser af ekspressive muskler…. At se på Ingrids Møllers maleri er som at stå midt i de voldsomme geologiske processer. Man føler sig lille, overvældet og betaget… Fordi Ingrid Møller ikke er bange for de store armbevægelser og de store følelser, og fordi hun har de kunstneriske kvaliteter til at skildre dem, er det malerier, som virkelig gør indtryk. De bliver siddende på nethinden længe efter, man har betragtet dem.”

 

Ingrid Møller er kendt af mange på Færøerne og har gennem de sidste 25 år udstillet her adskillige gange. Hun er uddannet på Danmarks Design Skole, Århus Kunstakademi, Den grafiske skole i Århus.

Address

Smiðjan í Lítluvík

Skálatrøð
100 Tórshavn
Tórshavn (capital)

Date

12 Aug - 16 Aug Every: Mon
12:00 - 18:00

Tue
12:00 - 18:00

Fri
12:00 - 18:00

Sat
12:00 - 18:00

Sun
12:00 - 18:00

Price

Free